onsdag den 12. marts 2014

Lysboks + diverse

Jeg fik den bedste, bedste, BEDSTE nail mail i går! Havde bestilt Appeal 4 - marsmallow holo, som er på tilbud hos skinstyle.dk og jeg vidste at den ville være ankommet når jeg kom hjem fra praktik. Da jeg gik i gang med at flå kuverten op indså jeg pludseligt, at det ikke var min pakke! Det viser sig så at en kær veninde har sendt mig en længe ønsket lak, nemlig Wellnails - The North Pole is a real place.
Lakken fortjener simpelthen et ordentligt opslag for sig selv og ikke mindst at kunne bæres i flere dage. Derfor får jeg ikke prøvet den før fredag, så jeg kan have den på over weekenden. Alt andet vil være en fornærmelse.

I lørdags fik jeg endeligt bygget mig en lysboks. Ikke at jeg har villet lave en i særligt lang tid, det plejer bare at være sådan nogen ting som jeg udskyder i en uendelighed og ender med at droppe.
Har desværre en uheldig vane med at kaste mig ud i en masse ting, som jeg hurtigt mister interessen for igen.

Jeg fandt en guide hos Nailed It NZ som havde lavet en DIY guide på youtube, som var ret nem at gå til. Et smut i panduro hobby, 1,5 times frustration og 2 km tape efter sad jeg med mit resultat:


Vældig funky dims! Hele herligheden kostede 28 kr (silkepapir + et stykke karton). Kassen er fundet gratis. Ellers bare en gang alm. tape og en saks. Så er man godt kørende!

Lørdag aften sad jeg under hele det lange og rædselsfulde melodi grandprix og lavede negle til en konkurrence. Det blev derfor min første chance for at teste lysboksen. Jeg slukkede alt lyset i lejligheden og satte en lampe op på toppen af en kasse (fra røget makrel, hvis det interesserer nogen) :


Billedet er ikke redigeret på nogen måder efter det er taget. Jeg skal lige lære den lysboks lidt bedre at kende, men vil da mene at man allerede kan se en klar forbedring i forhold til tidligere billeder her på bloggen.
Neglene er lidt et forsøg på at vise, hvad man kan lave med 3 farver. På tommel og lillefinger er der water marble, på ringfingeren et hjemmelavet stampingdecal (det første som er lykkes for mig) og på de 2 resterende fingre er der en gradient stamping.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar