mandag den 17. marts 2014

Happy Monday: Unicorns

Typisk! Så mange idéer. Og så ender det i lort.

Jeg er brony. Pegasister om man vil. Altså et grandvoksent (må man godt sige det med en højde på 155 cm??) menneske som forguder My Little Pony: Friendship is Magic.

Godt så. Mange, mange idéer fløj gennem mit hoved. I fredags fandt jeg så 3 Sally Hansen lakker i Matas, som totalt matchede Twillight Sparkles hale. YES! Watermarble! Men nej, nej. For da jeg aftenen efter skulle gå i gang med projektet, var den gal med den ene lak. Den havde helt sikkert været åben og det meget længe. Konsistensen var meget tykkere end de 2 andre lakker og den ikke bestemt ikke bruges til water marble. De 2 andre fungerede dog fint, men det hele blev et meget halvhjertet projekt.

Twillight:

Jeg havde et par MLP water decals liggende. De gjorde bare det hele meget værre. Skal seriøst øve mere med decals. Troede faktisk det skulle forestille at være nemt.
Til næste gang: Decals på hvid baggrund!

Mit resultat:


Husk at se hvad de andre tøser har fundet på :)


lørdag den 15. marts 2014

The North Pole is a real place!

I går aftes fik jeg endelig lejlighed til at teste den <3

The North Pole is a real place fra WellNails består af en større og mindre stykker hvidt glitter i en mælkehvid base. Det funky ved den er, at den lyser i mørke! Jeg har ønsket mig den her frem for andre selvlysende lakker, fordi at glitteret får den til at fremstå mere vinterlig og får den lak under til at se pæn ud i dagslys også.
Jeg startede med at teste lakken oven på en sart lyserød lak. Med et dårligt resultat. Derfor testede jeg videre på en hvid base. Samme elendige resultat. Indtil jeg kom til at tænke på nogle hæslige selvlysende dinosaurusser (jeg var besat af dinoer som lille), som jeg havde over min seng da jeg var barn. De krævede en tur med lys, før der var resultat. Så efter 20 sekunder under min lampe, så havde jeg mit ønskede resultat!




  
Det er næsten en hån mod lakken, så skidt mit kamera syntes at den skulle præsenteres. Den er så fin i virkeligheden!
Næste gang vil jeg prøve med stamping over. Jeg præsterede bare at falde i søvn lige efter den sidste negl var færdig.

onsdag den 12. marts 2014

Lysboks + diverse

Jeg fik den bedste, bedste, BEDSTE nail mail i går! Havde bestilt Appeal 4 - marsmallow holo, som er på tilbud hos skinstyle.dk og jeg vidste at den ville være ankommet når jeg kom hjem fra praktik. Da jeg gik i gang med at flå kuverten op indså jeg pludseligt, at det ikke var min pakke! Det viser sig så at en kær veninde har sendt mig en længe ønsket lak, nemlig Wellnails - The North Pole is a real place.
Lakken fortjener simpelthen et ordentligt opslag for sig selv og ikke mindst at kunne bæres i flere dage. Derfor får jeg ikke prøvet den før fredag, så jeg kan have den på over weekenden. Alt andet vil være en fornærmelse.

I lørdags fik jeg endeligt bygget mig en lysboks. Ikke at jeg har villet lave en i særligt lang tid, det plejer bare at være sådan nogen ting som jeg udskyder i en uendelighed og ender med at droppe.
Har desværre en uheldig vane med at kaste mig ud i en masse ting, som jeg hurtigt mister interessen for igen.

Jeg fandt en guide hos Nailed It NZ som havde lavet en DIY guide på youtube, som var ret nem at gå til. Et smut i panduro hobby, 1,5 times frustration og 2 km tape efter sad jeg med mit resultat:


Vældig funky dims! Hele herligheden kostede 28 kr (silkepapir + et stykke karton). Kassen er fundet gratis. Ellers bare en gang alm. tape og en saks. Så er man godt kørende!

Lørdag aften sad jeg under hele det lange og rædselsfulde melodi grandprix og lavede negle til en konkurrence. Det blev derfor min første chance for at teste lysboksen. Jeg slukkede alt lyset i lejligheden og satte en lampe op på toppen af en kasse (fra røget makrel, hvis det interesserer nogen) :


Billedet er ikke redigeret på nogen måder efter det er taget. Jeg skal lige lære den lysboks lidt bedre at kende, men vil da mene at man allerede kan se en klar forbedring i forhold til tidligere billeder her på bloggen.
Neglene er lidt et forsøg på at vise, hvad man kan lave med 3 farver. På tommel og lillefinger er der water marble, på ringfingeren et hjemmelavet stampingdecal (det første som er lykkes for mig) og på de 2 resterende fingre er der en gradient stamping.

mandag den 10. marts 2014

Happy Monday: Music

HA! Jeg nåede det den her gang!

I weekenden blev jeg en tand for hjernevasket af reklamen for MGP, som DR åbenbart insisterer på at sende uafbrudt i aftentimerne. Jeg fandt logoet til dette års MGP på nettet og tilpassede min mani efter det.
Der er en hvid base, herefter nimbus med 3 prik-farver fra logoet og tilsidst noder lavet med pensel og akrylmaling.

Logoet som jeg blev inspireret af:




Husk at se hvad de andre tøser har fundet på:
http://kuchensingredients.blogspot.dk/
http://kimmieloves.wordpress.com/
http://fieup.blogspot.dk/
www.skoenhedogtips.dk
http://swaafie.blogspot.dk/
http://www.vinnieshimmel.blogspot.dk/
www.polishmydayaway.blogspot.dk
http://nudenailsnever.blogspot.dk/

PS: jeg har købt en holo. UPS !

fredag den 7. marts 2014

Leopardpletter

Jeg måttte hoppe Happy Monday (og åbenbart også en masse andre dage) over. Pludseligt bliver man single, starter i praktik, skal på ilderudstilling og bliver syg. Godt så. Nu skulle jeg vidst være tilbage igen.

Jeg fik nye pensler i lørdags på ilderudstilling. Fra Ebay, ikke fra en ilder. Camilla havde været så sød at bestille dem til mig, fordi jeg ikke tør at kaste mig ud i ebay-livet.
Hvad er mere oplagt end at sidde og ordne negle sådan en dag? Idiot som jeg var, havde jeg kun fået 2 næsten ens China Glaze, en sort + Seche med mig. Og en ordentlig bunke stampingplader. Men så kunne jeg da forsøge at være kreativ med de pensler der. Desværre rækker mine kunstneriske egenskaber ikke så langt, så det eneste der kom ud af det var leopardpletter... igen.




Basen er CG - admire og fyldet i prikkerne er CG harmony.

Jeg brød mig bestemt ikke hvordan lakken trak streger, som man kan ane neden under pletterne.
Tror ikke at jeg kommer til at bruge den som base igen. En skam, det er ellers en fin metallic.

Vil forsøge at bygge en lysboks her i weekenden, så jeg kan tage bedre billeder. For det der fis jeg viser nu, holder da ikke en pind.