torsdag den 27. februar 2014

Endnu mere holo!

Solskin :D

I mandags besluttede jeg mig for at teste de 3 Golden Rose holo'er som kom ind af døren i sidste uge.
Jeg var i første omgang ret skuffet allerede da jeg så dem. En holo for mig, skal kunne ses i flasken. Her var ikke engang et strøg af regnbue i!
Der er ikke så meget at sige om de lakker. De var lidt et sats. Den her gang gik det ikke som håbet.

De er på tilbud til halv pris og købt til omkring 15 kr her, hvis nogen alligevel skulle være interesserede.

Har efter den her nedtur af en lak-oplevelse besluttet ikke at købe flere holo'er. Har lige en 3 stykker som jeg ikke har fået vist jer. Men derfra er det slut!
Jeg købte i min brandert i lørdags - okay, jeg fik en anden til at købe det - et alternativ til spectraflair, som er et holografisk pulver. Det bruges vidst nok til lakering af biler og så de seneste par år altså også til neglelak. Jeg håber at det lever op til sit navn, så jeg kan få lavet min egen holo-topcoat!

De 3 skuffelser
Nr. 112, som var den med stærkest holo-effekt:

Nr. 102, lækker farve men desværre halvdårlig effekt:

 Nr. 118, det kan de altså ikke være bekendt at kalde holografisk! :


mandag den 24. februar 2014

Happy Monday: Water marble

Så blev det tid til endnu en omgang Happy Monday!
Temaet denne gang er water marble. Jeg har jo så vidst det et stykke tid i forvejen og har haft forberedt mig på den ultimative katastrofe, hvor man får mere lak i panden end på neglene.
For en måneds tid lagde jeg for sjov et billede på facebook af noget water marble in progress. Når det nu endeligt lykkes for mig, så skulle det fandme også deles med verden!
Nå, men en del blev inspirerede og gik straks i gang selv. Heriblandt min lak-porto-splitter. Derfor var det oplagt at vi slog os sammen om at få det skidt til at virke én gang for alle.
I torsdags gik vi så i gang og med meget møje og besvær, så lykkes det! Ej. Overraskende nok virkede det enormt hurtigt for mig. Jeg aner simpelthen ikke hvad der lige skete. Måske der bare er varmere hos hende? Jeg bor i en fryser pga. mine ildere og min evige insisteren på at bruge flere penge på lak end på varmeregninger.

Lakkerne:
Wet&Wild - Lavender Créme
China Glaze - Sunday Funday
Sally hansen - Green With Envy

Resultat:



Før clean-up, mmmhmm:


Efter:




Kaosset efter et par timers kamp og Camilla som sidder til tørre:

Andre lakker, som jeg fandt ud af virkede:

Jeg elsker fidusen bag water marble. Jeg hader resultatet. Er alt for perfektionistisk og der kommer altid en eller anden belastende vandbobbel eller en fejlfarvning et sted. Når det er sagt, så syntes jeg at resultatet er acceptabelt..

Husk at tjekke ud, hvordan det gik for de andre tøser:


fredag den 21. februar 2014

Golden rose: scale effect

Jeg vidste ikke lige umiddelbart, hvad jeg skulle kalde det her opslag. Det er det problematiske med at købe lakker uden et navn. Ud over at manglen på navn tager en stor den af charmen fra lakken.
Da jeg så fik kigget grundigere på lakken her nu, går det op for mig at den faktisk hedder scale effect! Eller hele kollektionen hedder det. Hvem i alverden kalder en lak noget så utiltalende?! Nu undrer det mig pludseligt ikke så meget, at den var sat ned til halv pris.

Nå, men til lakken: Dette er faktisk kun min 2. flakie. Jeg har ikke rigtigt været hoppet med på den bølge af ukendte årsager. Min eneste anden flakie er fra Ciaté, og den var den ultimative skuffelse. Flagerne var alt for store og der skulle for mange lag til bare at give den mindste smule effekt.
Flagerne i denne lak er små, men til gengæld er hele lakken så kompakt at jeg overraskende nok kun skulle bruge et lag til at opnå den ønskede effekt. Flagerne skifter alt efter lyset i gule, grønne og orange nuancer og hele herligheden ligger i en sart blålig base.

Normalt bliver jeg virkeligt skuffet over glitter- og effektlakker, fordi jeg oftest syntes at de mister deres WOW-effekt så snart de forlader flasken. Denne lak overrasker positivt hele vejen igennem.
Jeg valgte at ligge den på en mørk base, for at få effekten til at stå mere frem. Jeg afsluttede med mat topcoat, bare for at se hvordan det ville udforme sig:




Efter mat topcoat:



Lakken er købt her til den nette sum af 2€, hvilket er lige omkring 15 danske kroner. Den er lige pt. sat ned til halv pris sammen med flere andre fra den kollektion.

onsdag den 19. februar 2014

Perfect Holographic

Så kom solen endeligt i mandags! Bare ikke lige så meget som jeg troede den ville..

Sol = holo! Det kan bare ikke modsiges. Jeg elsker holo-lakker og bliver altid så fascineret, at jeg ikke kan foretage mig andet end at stå og bevæge mine fingre, for at fange den helt rigtige regnbue.
Da solen endeligt kiggede frem i mandags, skyndte jeg mig at skifte lak til denne Perfect holographic - H5 som jeg købte i efteråret (virkeligt dumt at købe holoer i efteråret!) på en bulgarsk side for under rørende 9 danske kroner. Flasken er kun på 6,5 ml, men med mine korte negle holder den alligevel et godt stykke tid. Jeg hapsede ikke mindre end 6 fra denne kollektion. Normalt holder jeg mig til 1 eller 2 lakker fra samme kollektion, men lige med holo - og i sær til den pris! - ville det være fjollet ikke at snuppe hele bunken.
Det eneste er er med de her lakker er, at de skal rystes grundigt. Som i virkeligt grundigt. Der er endda påsat et lille skilt på som fortæller hvor grundigt de skal rystes. Men ikke engang det er nok: man har næsten krampe i armen før holoen er ordentligt fordelt. Holdbarheden ved lakken er heller ikke noget at råbe hurra for, men det virker som om, at holoer generelt er en one-night-wear ting. I må lige korrigere hvis jeg tager fejl, er meget interesseret, hvis nogen kender til holo-lakker som kan holde i længere tid. Ordentlige holoer! Ikke de der fesne nogen som mere ligner chrome.

Vigtigt at vide om holo-lakker er, at topcoat minimere effekten i varierende grad. Jeg læste et tip om, at man efter topcoat kunne ligge et enkelt lag ovenpå. Det er første gang jeg prøver det, og det er helt sikkert et anbefalelsesværdigt tip.

Perfect holographic lakkerne er ved at udgå, så vidt jeg har hørt. Der er enkelte tilbage fra kollektionen, hvor jeg har købt dem hos Beauty Cosmetics.

Solen var desværre næsten smuttet, da jeg havde påført lakken, men jeg nåede et par enkelte billeder.
Er den holo-effekt ikke bare til at dø for?









mandag den 17. februar 2014

Happy Monday: Flowers

Så blev det tid til endnu en omgang af Happy Monday

Denne gang er temaet flowers - det er blomster, hvis nogen skulle være i tvivl - og jeg har denne gang kastet mig ud i noget frihånd.

Det er nok 6 måneder siden, at jeg sidst sad med et dottingtool i hånden. Siden jeg lærte at stampe nogenlunde ordenligt, har jeg sat alt for meget andet til side. Engang sad jeg næsten hver uge og lavede prikker i alle slags størrelser og former. Burde virkeligt tage det op igen, man kan lave ekstremt mange simple og alligevel lækre designs bare ved hjælp af dottingtools (eller duttere, som jeg altid kalder dem).

Jeg startede med at ligge 2 lag af China Glaze: Sunday Funday:

Herefter lavede jeg, med en sort lak, 6 prikker i en rundkreds og fyldte det hele ud med samme farve:
I midten af alle de sorte blækklatter lavede jeg en enkel prik med sølv:

og tada! Blomster... eller noget i den retning.

På langfingeren har jeg lavet en accent-negl med Sally Hansen: Showgirl Chic, en af deres gem crush lakker, som jeg var så heldig at få fingre i, da de stod til halv pris i Matas engang sidste år. Midt i alt sølvet har den større glitterstykker, hvis blå farve matcher den blå China Glaze ret godt.

Hele hånden:



Husk at gå ind og se, hvad de andre tøser har fundet på:

lørdag den 15. februar 2014

Stamping #3

Jeg indledte for et stykke tid en jagt: En jagt på egnede lakker til stamping.

Nogle siger lidt sig selv: one-coaters og konad. Okay, ikke alle Konad har jeg så erfaret. Min sølv konad er så vag, at det faktisk kan være helt ligegyldigt bare at prøve.
Derfra har jeg været rodet ud i forskellige mærker for at finde en ordentlig sølv.

Jeg har gennem forskellige blogs erfaret, at China Glaze's chrome, skulle være gode til stamping.
Det var næsten for meget da en af tøserne i søndags pludseligt sad med med denne skønhed til byt:


Må jeg præsentere: China glaze - Metallic Muse

Dette blev derved den første CC metallic jeg har haft mulighed for at teste til stamping.
Vil den virke, vil den fejle? Svaret kommer om lidt..

Først vil jeg lige vise mit setup når jeg stamper:



Dette er de - for mig - mest uundværlige ting til stamping:

  • Pensel til cleanup rundt om neglen
  • Skraber: nogle bruger den der ofte følger med stamperen. Jeg bruger enten et gammelt plastkkort eller som her en dejskraber
  • En skål til acetone til cleanup af pladen efter hvert stamp. Her er brugt et æggebæger (undskyld mor, jeg spiser altså ikke så mange æg)
  • Lak (surprise!)
  • Stampingplade (neeeeeej vel?!)
  • Fnugrulle: tager alt overskydende lak fra stamperen og efterlader ingen fnug eller andre uønskede ting
  • XL stamper, som jeg tror koster 10 kr på Ebay
  • Vatrondel og et pincet til at dyppe vatrondellen i acetone og rense pladen
Jeg elsker, elsker, elsker!! Min fnugrulle som har gjort stamping så meget lettere. Det samme med min dejskraber, den reddede min moyou-plade fra en grum skæbne som boomerang ud af vinduet. Da jeg skiftede til den, virkede det hele pludseligt for mig.
Igen undskyld til familiemedlemmer som tror jeg stadig bager meget, men har ingen ovn mere, så den dejskraber er bedre tjent som stamping-redskab nu.

Min plade her er som sagt fra Moyou, som har en del stampingplader og udgiver nye plader næsten hver fredag. Denne er fra deres fairytale kollektion:


Her er resultatet af min test: Virkede det? Ja, det gjorde i aller højeste grad!
Det eneste som jeg syntes er anderledes var, at jeg skulle arbejde en anelse hurtigere end med konad. Til gengæld popper farven enormt flot frem i forhold til flere stamping-lakker.



Billederne er ikke for gode, giv vejret skylden. Eller min emhætte.

Desværre var jeg en klovn til at stampe i går og insisterede på at lave det hele på 15 minutter.
Men det er jo ikke lakkens skyld, for den var særdeles samarbejdsvillig.
Er glad for at jeg har 3 af disse China Glaze på vej hjem fra Holland. Prøv at overvej en gradient stamping i chrome!

Næste gang vil jeg lave et ikke stamping-relateret opslag, før jeg ender som crazy stamping lady.
Det er også godt at bryde ud af sin comfortzone engang imellem.

God weekend, hvis nogen læser med derude :-)

onsdag den 12. februar 2014

Gradient stamping: 2. del

Dette er en anden udgave af det gradient stamping, som jeg legede med til søndags-negle-hygge-dagen hos Ina.
Her er selve det stampede mønster lavet som gradient. Jeg har brugt en gul og rød konad stamping lak. De 2 farver til fordelt i hver sin stribe på pladen, hvorefter jeg i stedet for at skrabe det overskydende lak væk én gang, gentog processen 4-6 gange. Her opstod den orange farve i midten.

Jeg gik lidt efter at skabe noget som skulle forestille flammer, hvilket jeg selv syntes lykkes ret godt.
Planen var oprindeligt at lave det på sort, men farverne var desværre ikke stærke nok. Det lignede mest af alt, at en vatrondel med farvelade havde taget boplads på min negl. Så her er den altså på hvid:






Mine neglebånd er ikke for kønne. Afrensning er en af de ting som jeg skal øve mig meget mere på. Heldigvis har jeg nye pensler på vej.


I slutningen af ugen fandt jeg en hollandsk side med billig china glaze. Min efterhånden faste porto-splitter var dog lidt i tvivl om hvor de sendte fra. Mens vi ventede på svar fra folkene bag siden, ophørte tilbuddet dog. Hun gav dog ikke op, og nu har vi henved 20 China Glaze på vej fra Holland.
Glæder mig til at vise dem frem herinde.. og i kan også godt tage og glæde jer!

mandag den 10. februar 2014

Happy Monday: Fave spring color


Jeg blev pludseligt for et par uger siden tagget i en status ang. et nyt initiativ på neglefronten som alternativ til 'Fælles Fredag', hvor en kreds af bloggere laver en mani med et tema. Jeg kom så ikke med i sidste uge, men kan nu præsentere mit første bud i det som nu kendes som "Happy Monday"

Dagens tema er 'fave spring color' - hvilket i mit tilfælde er pink. Jeg ved ikke om farven har så meget med forår at gøre, måske jeg bare er blevet hjernevasket af alt det valentines-halløj som florerer rundt omkring..

Var til negledag hos Ina (http://neglehulen.blogspot.dk/) i går, hvor vi var 5 tøser som øvede stamping for fuld smadder i 4-5 timer. Jeg havde på forhånd bestemt mig for at øve 2 former for gradient stamping samt stamping decals.

Dette her er mit førsøg 1:
Jeg startede med 2 lag af 'Essence - free hugs'. Derefter lavede jeg en ganske almindelig gradient med 'Nicolé by OPI - All Kendall-ed up' og sluttede af med et lag Seche Vite.
Stampingen er lavet med samme OPI som gradienten, for at forsøge at opnå en fadende effekt. Motivet er fra en Moyou-plade, kan desværre ikke lige huske hvilken.

Min decal er lavet ved at stampe en sommerfugl fra en konadplade. Herefter farvelagde jeg den med 'China Glaze - Hang-ten Toes' og mit mindste dotting-tool. Tilsidst fik den et lag Seche og blev lagt til tørre. 15-20 minutter efter pillede jeg forsigtigt decalen af med et pincet og satte den på min ringfinger, som først havde fået 2 lag af den billige hvide lak fra Tiger. Afsluttede med topcoat.



De decals er en pest at sætte på! Jeg er ret tilfreds i forhold til at det er første gang. Men om jeg begriber hvordan folk Får det til at se perfekt ud.. Det er helt sikkert en af de 184 ting som jeg skal øve mig mere på!

Husk at tjekke de andres tøsers bud ud:


Endnu en af de der negle-blogs

Follow my blog with Bloglovin Næ, se nu der: mit første blogindlæg. Hvor rørende..

Det første indlæg skulle været for ugevis siden. Men der kom lige en influenza, 3 forkølede ildere og en total mangel på kreativitet i blognavne i vejen for processen.
Men nu er den her, så velkommen til Polish My Day Away! Hvorfor det navn? Aner det ikke. Måske fordi jeg har en dårlig vane med at synge mine ilderes navne ind i alverdens tekster. Nogle dage bliver det bare vendt om til polish, når jeg har indåndet for meget acetone (igen).
Har set alt for meget God Morgen DK mens jeg har ligget i mine febertåger på sofaen. Jeg kan ikke engang lide det program, men af mærkværdige årsager insisterer min hjerne på at se det hver evig eneste morgen.
Okay, det her er bare random ævl. Ville også bare frem til at DAD har jubilæum nu her (i følge TV, det var der min sammenkobling var) og så kom jeg til at synge 'Polish My Day Away' ved en fejl - så der var den!
.. og så var jeg faktisk bare ret træt af at lede efter navne. Det tror jeg faktisk at ret mange var rimeligt trætte af at høre på.

Nu vil jeg prøve at poste det her for at se om det virker. Snart følger mit første 200% neglerelaterede opslag.. hvis dét selvfølgelig vil komme til at virke.

HÆNG PÅ DERUDE !